Generel information

Om voksnes tænder og tandpleje

Ring og få en tid

Vi har åbent alle ugens syv dage

Har du akut smerter?

Ring og vi finder en akuttid til dig

Priser og finansiering

Beregn ca. pris samt se tilskud

Føl dig tryg og smertefri

Vores personale har fokus på dig

Tandpleje, tandbørstning mv.

Om morgenen sidder der typisk plak på tænderne, selv om man har børstet tænder aftenen før. Det er bakterierne i plakken, som laver huller i tænderne, og når man spiser, tilføres næring til disse bakterier. Bakterierne udvikler en syre som affaldsprodukt, når de får næring. Denne proces foregår meget hurtigt, og derfor er det en god idé at børste tænder før morgenmaden, så bakterierne fjernes, inden der tilføres næring til dem. Det er selvfølgelig også en god idé at børste tænder efter morgenmaden, så der ikke sidder madrester på tænderne i løbet af dagen.

Med den rette tandpleje kan du holde dine tænder rene og sunde i længere tid. Børst allerhelst tænderne før morgenmaden og om aftenen, før du går i seng.

+10 gode råd
  • Anvend en blød tandbørste og en tandpasta med flour.
  • Børst med små runde bevægelser ‒ ikke kraftigt fra side til side, da dette skubber tandkødet tilbage og slider på tandhalsene (langs tandkødet).
  • Når man børster tænder, kan man også vælge at børste tungen. Her kan der nemlig også sidde bakterier og belægninger, hvilket kan give dårlig ånde.
  • Undlad at børste tænder umiddelbart efter, at du har spist frugt, drukket juice eller f.eks. kastet op, for så vil syren vil bare blive børstet ind i tænderne.
  • Man kan evt. skylle munden grundigt med vand, før man børster, hvis man har indtaget noget syreholdigt.
  • En eltandbørste kan først og fremmest gøre, at man hurtigere får børstet sine tænder, som man skal ‒ hvis den bruges korrekt. De eltandbørster, som står på en oplader, er typisk mest anvendelige i praksis.
  • Hvis du har tendens til blister, kan det være godt at bruge Zendium tandpasta, fordi der ikke er skummemiddel i (natrium-lauryl-sulfat).
  • Hvis tænderne sidder tæt, kan det være godt at supplere tandbørstning med tandtråd ‒ spørg evt. din tandlæge eller tandplejer til råds.
  • Hvis tandkødet har trukket sig tilbage fra tanden, så der skabes et lille lufthul mellem tænderne, hvor tandkødet oprindeligt har været, kan man anvende en mellemrumsbørste.
  • Mundskyllevæsker kan bruges som supplement, men kan generelt ikke anbefales som nogen decideret erstatning for tandbørstning.
+Regelmæssigt tandeftersyn hos tandlæge eller tandplejer

For nogle er det nok at gå til tandeftersyn f.eks. en enkelt gang om året, mens andre helst skal besøge tandlægen oftere. De fleste mennesker bør gå regelmæssigt til tandlæge eller tandplejer minimum en gang om året.

Lad tandlægen/tandplejeren foretage en individuel vurdering af, hvor hyppigt lige netop du skal have foretaget eftersyn.

Hvis man regelmæssigt går til tandeftersyn, kan tandlægen/tandplejeren ofte hjælpe med at forbygge eller bremse uønskede tilstande og sygdomme på et tidligt tidspunkt. Det betyder, at tilstandene ikke i samme grad når at udvikle sig til noget, som de fleste gerne vil undgå (sundhedsmæssigt, økonomisk eller æstetisk).

Ved f.eks. løbende at fjerne tandsten, forebygges sygdomstilstande såsom tandkødsbetændelse og parodontose. Ved at pudse tænderne løbende, holdes tænderne desuden rene og hvidere.
Din tandplejer eller tandlæge kan også instruere i, hvordan du selv bedst kan holde dine tænder i god form og forebygge sygdomme mv.

+Tandkødsbetændelse

Hvis dit tandkød bløder, er det et typisk tegn på tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse kan føre til parodontose, såfremt det ikke behandles i tide. Det ser tandlæger og tandplejere desværre ganske ofte.

Hvis dit tandkød bløder:

  • Fortsæt selv med at børste pågældende område regelmæssigt til trods for, at det bløder, når der børstes.
  • Besøg desuden din tandlæge eller tandplejer, hvis blødningen ikke går væk efter et stykke tid.
  • Tal med din tandlæge eller tandplejer om, at dit tandkød bløder.
+Parodontose/paradentose

Længerevarende tandkødsbetændelse kan i nogle tilfælde udvikle sig til parodontose. Parodontose er en sygdomstilstand, hvor væv og knoglen omkring tandrødderne opløses som en reaktion på den kroniske betændelse.

Parodontose manifesterer sig ved, at tandkødslommerne omkring tanden bliver dybere, og tandlægen kan desuden se knoglesvind på røntgenbilleder.

I de berørte lommer kan der sætte sig tandsten og bakteriebelægninger, hvilket yderligere kan forværre betændelsestilstanden.

En af følgerne ved parodontose er, at tænderne efterhånden kan løsne sig i munden, fordi knoglefæstet er betydeligt mindsket. I fremskredne tilfælde kan man risikere at miste tanden.

Ofte kan man ikke selv mærke, at man har begyndende (eller endda til tider fremskreden) parodontose. Derfor er det afgørende, at man regelmæssigt kontrolleres for dette hos tandlægen/tandplejeren.
Parodontose behandles primært ved hyppig fjernelse af tandsten og belægninger i de dybe tandkødslommer, som er ramt af parodontosen, typisk hver 3. måned.

Forebyggelse

  • Hvis tandkødet bløder over længere tid, bør man opsøge en tandlæge.
  • Hvis man har en god mundhygiejne og går regelmæssigt til tandlæge, nedbringer man risikoen for at udvikle parodontose.
  • Man ved dog i dag, at nogle er særligt disponeret for parodontose, og hos denne gruppe kan det desværre udvikles alligevel.
+Tandlægeskræk og regelmæssige besøg hos tandlæge eller tandplejer

Nogle har det fint med at gå til tandlæge og glæder sig endda ligefrem til at få et servicetjek og renset tænderne. Men mange mennesker (40 pct.) bryder sig omvendt slet ikke om at gå til tandlæge (tandlægeskræk).

Ofte skyldes tandlægeskræk nogle dårlige erfaringer med tandlæger, som man frygter vil gentage sig. Tandlægeskræk gør således ofte, at man undlader at komme regelmæssigt til tandlægen.
Men netop ved at udeblive fra det, man frygter, øges angsten yderligere, og man kan komme ind i en negativ cirkel, som det er svært at se sig ud af.

Selv om det slet ikke er nemt, skal man dog heller ikke tro, at situationen er uløselig. Efter det første besøg hos en behandler som man har tillid til (tandlæge eller tandplejer), ophæves det meste af “forbandelsen” typisk helt af sig selv, og man kan begynde at høste de mange fordele, der er ved regelmæssige tandeftersyn.

+Kuldefølsomhed/isninger i tænderne

Kan bl.a. være et tegn på blottede tandhalse, eller at fyldninger skal skiftes eller tilpasses.

Tandpasta med øget flourkoncentration (f.eks. Sensodyne, Zendium sensitive) kan i nogle tilfælde afhjælpe problemet noget, hvis det skyldes en følsom tandhals.

Isninger/følsomhed i tænderne kan nogle gange også skyldes, at man bider tænderne hårdt sammen i løbet af dagen eller om natten (tænderskæren). Tænderskæren kan ud over isninger give en række gener f.eks. kæbesmerter, træthed og hovedpine (særligt om morgenen), migræne og tandslid. Hvis du selv har mistanke om eller ved, at du skærer tænder, så tal med din tandlæge om det.
Tandlægen kan bl.a. undersøge det ved at se efter et karakteristisk slid på dine tænder. Hos nogle er tænderne ligefrem slidt meget synligt ned.

+Dårlig ånde

Selv om næsten alle mennesker har dårlig ånde en gang imellem, er dårlig ånde lidt af et tabu. Det opleves ofte generende og lidt pinligt, at man lugter dårligt ud af munden, og for nogle er det også pinligt at tale om det. Derfor kan det være svært at få gjort noget ved det.

Dårlig ånde kan skyldes mange forskellige ting, og noget af det kan man selv gøre noget ved. Ofte fortæller lugtens karakter noget om, hvad der forårsager den:

  • “Almindelig” dårlig ånde (som stammer fra tænderne/munden) lugter bare “dårligt”, og denne form kender vel stort set alle mennesker. Den forsvinder som regel, når man børster tænderne og tungen. Særligt kan brug af tandtråd i mange tilfælde gøre en stor forskel. Mange er ikke opmærksomme på, at en tandbørste slet ikke rengør alle tandens flader. Prøv at bruge tandtråd blot en enkelt gang og lugt til tråden ‒ det kan være overraskende motiverende for at bruge tandtråd mere regelmæssigt. Dårlig ånde kan dog også skyldes parodontose eller plaque i tandkødslommer omkring f.eks. delvist frembrudte visdomstænder (som kan være svære at renholde).
  • Hvis det lugter “råddent”, kan det også skyldes en betændelsestilstand f.eks. fra kæbehulerne.
  • Hvis det lugter af “acetone/syre”, kan lugten komme fra maven, hvilket mange mennesker oplever, når de ikke har fået nok at spise i længere tid, hvis man har kastet op eller hvis man f.eks. har problemer med mavens lukkemuskel (“refluks”).
  • SB12: et mundsskyllemidel (SB12) kan ofte have en rigtigt god effekt på selve lugten, men det er stadig vigtigt at børste tænder og bruge tandtråd dagligt. SB12 binder de svovlgasser, som bakerierne efterlader i munden. Der er desuden en lille smule flour i SB12. Det er derfor bedst at benytte det efter tandbørstning. SB12 er primært en symptombehandling, som fjerner lugt.
  • Listerine: Listerine indeholder olier, som har en vis effekt i forhold til at reducere bakterier og tandkødsbetændelse. Listerine kan benyttes som supplemenet til tandbørste og tandtråd.

Det er en god idé at tale med sin læge eller tandlæge om det, hvis man har en kronisk dårlig lugt ud af munden til trods for, at man børster tænder regelmæssigt. Dels kan tandlæger/læger ofte hjælpe med gode råd, dels kan det i visse tilfælde være et symptom på en tilstand, som kræver behandling.

Hvis du synes, at det er et pinligt emne at introducere, så husk på at læger ‒ og naturligvis især tandlæger ‒ dagligt taler med patienter om den slags, og at der ses ganske professionelt på problemet.
Har du andre spørgsmål om tandpleje, er det en god idé at snakke med din tandlæge eller tandplejer om det.