Er det længe siden, du sidst besøgte en tandlæge?

 

 
De fleste mennesker ønsker at gå til tandlæge med jævne mellemrum, så tænderne altid er efterset, rensede, føles rene og ser pæne ud.
 
Alligevel hænder det for mange, at der går længere imellem tandlægebesøgene end det optimale, og det kan der være flere årsager til.
 
Kalender high cut
 
 

Travlt med arbejde, børn og andre opgaver

Mange har rigeligt travlt med børn, arbejde og andre opgaver i livet, hvorfor tandlægebesøg ikke altid står højt på listen over månedens gøremål.
 
 

Råd

Book din tandlægetid til et tidligt eller sent tidspunkt på dagen uden for din arbejdstid ‒ eller om lørdagen hvor du måske har færre opgaver.
 
Modtag en email eller en sms et par dage i forvejen med besked om aftalen.
 
Sæt en alarm i din kalender, så du mindes om din aftale.
 
 
 

Ikke vild med tandlægebesøg

I andre tilfælde skyldes det, at man slet ikke er vild med tandlægebesøgene, og derfor udskyder man dem eller undgår dem helt, hvilket i længden kan gå hårdt ud over tændernes tilstand og fremtræden.
 
Mange har tidligere oplevet, at det gør meget ondt at gå til tandlæge. Af denne grund undgår mange mennesker helt naturligt tandlægen, simpelthen fordi man ikke ønsker at gentage den oplevelse, man havde med smerter i forbindelse med et tandlægebesøg.
 
 

Råd

 Med moderne bedøvelse og en hensynsfuld tandlæge kan smerter hos tandlægen undgås – i dag behøver det ikke at gøre ondt at gå til tandlæge.
 
 Aftal særligt hensyn til dette med din tandlæge, så du har en klar aftale på forhånd.
 
 Aftal med tandlægen, at du kan standse behandlingen til hver en tid ved et aftalt signal – f.eks. at tandlægen stopper, så snart du løfter din arm.
 
 

Tandlægeskræk

Mange har dårlige erfaringer med tandlæger med sig i bagagen – ikke kun med smerter men også manglende hensyn, hårdhændet behandling og ubehagelig kommunikation. Andre har oplevet at blive fastholdt fysisk eller andre ubehagelige ting. Derfor undgår mange at opsøge en tandlæge i årevis, selv om man har et ønske om at få gjort tænderne pæne og sunde igen.
 
Netop ved at undgå tandlæger skabes en ond cirkel, hvor angsten forværres yderligere. Vi modtager dagligt angste patienter, som ikke har været til tandlægen længe. Vi har patienter, som ikke har set en tandlæge i 20 år, når de kommer hos os første gang.
Har man tandlægeskræk, vil vi starte med at snakke lidt sammen og se på, hvad der trænger – så man kan få sig et overblik over situationen. Vi laver aftaler om, hvad der skal undgås og hvilke hensyn, der skal tages. Du kan desuden aftale med os, at vi ved dit første besøg hos os ikke laver noget ved dine tænder – men udelukkende taler sammen og ser på dine tænder.
 
 
 
 
 
 
 
logo
Gladtand.dk er medlem af co2 neutralt website
tandlaege-foreningen
Websitet anvender cookies til blandt andet at huske dine indstillinger og statistik.
Vilkår for cookies Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter