Kan jeg selv gøre noget for at forebygge paradentose?
En række forskellige faktorer medvirker til at øge risikoen for at udvikle paradentose. Nogle har man selv stor indfyldelse på ‒ andre har man ikke. Nogle mennesker lider f.eks. af en sjælden arvelig disposition for at udvikle en særligt aggressiv form for paradentose. Denne disposition kan man naturligvis ikke fjerne ved f.eks. at holde tænderne rene og huske sine tandlægebesøg.
På samme måde er alderen en risikofaktor. Man kan godt få paradentose som ung, men når man når 30-40 års alderen, er risikoen større ‒ og den stiger senere hen i livet. Den risikofaktor kan det også være svært at ændre ved.
Diabetes (særligt hvis den er ukontrolleret) øger risikoen for paradentose. Diabetes kan svække immunforsvaret og gøre, at helingsprocesser trækker længere ud. Har man diabetes, er det vigtigt, at denne kontrolleres/holdes i skak.
Er man uheldig, eller bare blevet ældre, kan man risikere at udvikle paradentose, selv om man gør meget rigtigt. Men i de fleste tilfælde kan man selv gøre en betydelig forskel. Forsøger man selv at påvirke de faktorer, som man kan, vil man typisk øge sandsynligheden for at undgå paradentose eller for, at paradentosen forløber med mildere symptomer. Det gælder også, selv om man er over 30, 40 eller 50 år.
Her er seks gode råd om nogle af de vigtigste ting, du selv kan gøre, hvis du vil mindske risikoen for at udvikle paradentose ‒ eller ønsker at bremse dens videre forløb:
Seks gode råd om forebyggelse af paradentose
1 | Børst tænder to gange om dagen samt brug tandtråd og andre hjælpemidler
Ved at fjerne bakterier i munden nedbringes risikoen for udvikling af tandkødsbetændelse, som er en slags forstadie til egentlig paradentose. Tandkødsbetændelse kan også være tegn på eksisterende paradentose. Tal med din tandlæge eller din tandplejer om, hvordan du bedst kan renholde tænderne optimalt ‒ på den måde kan du reducere risikoen for løse tænder eller at miste tænder senere hen i livet. Det er ikke altid helt så nemt, som mange tror at renholde tandsættet optimalt ‒ derfor er det en rigtig god idé at tage imod råd fra en professionel.
Måske skal du bruge en mellemrumstandbørste eller andet “specialudstyr” for at holde dine tænder rene bedst muligt. Tal med din tandlæge eller tandplejer om, hvilke redskaber der er bedst egnede for at renholde dine tænder. Ud over paradentose forebygger du naturligvis samtidig caries (huller i tænderne).
2 | Besøg din tandlæge eller tandplejer efter det interval, tandlægen eller tandplejeren anbefaler
Nogle behøver kun at gå en gang om året ‒ andre bør gå til tandlæge/tandplejer hver tredje eller fjerde måned. Undgår man de regelmæssige tandlægebesøg, kan det medføre, at en eventuel betændelsestilstand i munden får lov at udvikle sig ‒ og dermed øges risikoen for paradentose.
En tandplejer er uddannet netop til at hjælpe aktivt med at forebygge, at tilstande som paradentose udvikler sig. Er du ikke inde i en fast rytme med tandlægebesøg i forvejen, er det en god idé at vælge at gøre det til en ny vane.
3 | Besøg tandlægen hvis du har tandkødsbetændelse
Tandkødsbetændelse (rødt, ømt, hævet, evt. blødende tandkød) kan være tegn på begyndende paradentose. Det kan derfor være en god idé at opsøge en tandlæge eller tandplejer.
4 | Undgå rygning
Det er videnskabeligt dokumenteret, at rygning øger sandsynligheden for udvikling af paradentose. Har man allerede paradentose, vil det være klogt at holde op med at ryge. Har man ikke udviklet paradentose, kan man forebygge ved at holde op med at ryge.
5 | Minimer stress
Stress påvirker immunforsvaret og dermed helbredstilstanden. En betændelsestilstand i munden opstår lettere og får lettere spillerum for videreudvikling, hvis du er stresset i længere tid.
6 | D-vitamin?
Det er ikke endeligt bevist, at D-vitaminmangel øger risikoen for udvikling af paradentose. Dog peger flere store befolkningsundersøgelser i retning af, at der findes en vis sammenhæng imellem høje paradentose-niveauer og lave D-vitamin-niveauer. Det er formentlig primært D-vitaminets anti-inflammatoriske virkning, som har effekt. Man ved også, at D-vitamin generelt er med til at regulere immunforsvaret, og at paradentose netop hænger tæt sammen med en betændelsesreaktion, som reguleres af immunforsvaret.
Andre undersøgelser viser desuden, at D-vitaminmangel er særdeles udbredt i Danmark ‒ ikke kun blandt ældre. Det er nærmest det mest almindelige, at man lider af let eller moderat D-vitaminmangel i Danmark. D-vitamin kan realistisk set kun fås i tilstrækkelig mængde via udendørs sollys på huden, store mængder fisk dagligt eller vitaminpiller med D-vitamin. D-vitamin findes også naturligt i f.eks. mælk, men det er kun i meget, meget små mængder, så det er ikke praktisk muligt at få det i tilstrækkelig mængde via den vej.
Har man D-vitaminmangel, er der desuden mange andre sidegevinster ved at tage en vitaminpille i form af eksempelvis et bedre immunforsvar generelt og nedsat risiko for osteoporose (knogleskørhed).
