Tandblegning

Med skinne og hjemmeblegning

Tider alle ugens syv dage

Vi har tid når du har fri - book her

Har du akut smerter?

Ring og vi finder en akuttid til dig

Priser og finansiering

Beregn ca. pris samt se tilskud

Føl dig tryg og smertefri

Vores personale har fokus på dig

Professionel tandblegning til en god pris

Ønsker du en tandblegning, som både er effektiv og sikker, bør du altid kontakte en tandlægeklinik. Vi kan hjælpe dig sikkert igennem til et godt resultat.

Få de hvide tænder tilbage

De fleste mennesker har på et tidspunkt haft hvide tænder, men med tiden bliver de mere gullige eller mørke. En tandblegning virker ikke ved, at man lægger et hvidt farvestof uden på tænderne.

Tandblegningen virker ved, at man kemisk påvirker de farvestoffer, som igennem årene er trængt ind i tænderne, og som har misfarvet dem, så de fremstår gule/mørke/grå i stedet for hvide. Læs mere om farven på tænder

Det er en god idé at opsøge en specialist (en tandlæge eller en tandplejer), hvis man ønsker hvide tænder, frem for at prøve lykken på egen hånd med et produkt, som ikke er sikkert.

Tandblegning hos tandlægen

Tandblegningen har ikke samme effekt på fyldninger som på tænder. Har du plastfyldninger i de synlige tænder i fronten af munden, kan disse fyldninger evt. skiftes efter blegning, så farven kommer til at matche resultatet af tandblegningen.

Holdbarheden på hvide tænder

Med tandblegning genvinder tænderne en mere hvid farve. Holdbarheden afhænger bl.a. af, hvilke fødeemner man indtager, om man ryger osv. Det typiske er, at resultatet holder i et par år.

+Hvidere tænder med tandlægestyret hjemmeblegning

Behandlingen påbegyndes ved første besøg på klinikken ‒ det tager ca. en time.

Vi starter altid med en undersøgelse, hvor det vurderes, om tænderne er egnet til blegning, eller om tændernes emailje ikke er egnet til behandlingen. Derefter instrueres man i korrekt brug af blegegel og skinner.

Vi tager aftryk af dine tænder og fremstiller to individuelle blegeskinner til dig, som vi tilpasser til dine tænder og tandkød.

Et besøg er typisk nok: Man får sine blegeskinner og gel med hjem samme dag, og hjemme fortsætter man behandlingen i to timer om dagen i ca. 14 dage eller efter aftale.

En tandblegning hos os koster kun kr. 2.875,- Eftersyn og afpudsning af tænderne er også inkluderet i prisen.

+Eftersyn og afpudsning inkluderet i pris på tandblegning

Resultatet af en tandblegning er altid individuelt og man kan derfor ikke sige på forhånd, hvilken præcis farvenuance det er muligt at opnå for den enkelte. I nogle tilfælde er der tale om markante forandringer ‒ i andre tilfælde er det mindre markant.

For at opnå det optimale resultat af behandlingen, pudses dine tænder før blegning. Et generelt tjek af tænderne og afpudsning er inkluderet i vores pris på tandblegningen.

+Sikkerhed – kan mine tænder bleges?

Før behandlingen foretager vi en individuel vurdering af dine tænder i forhold til tandblegning. Hos os får du en vurdering af dine tænders egnethed i forhold til blegning. Tandblegning uden en faglig undersøgelse via en tandplejer eller tandlæge må frarådes, og det er fra november 2012 ikke længere lovligt at sælge effektive blegemidler uden om tandlægeklinikkerne.

I følgende tilfælde bleger vi ikke tænder:

  • Hvis du er gravid eller ammende.
  • Hvis du er under 18 år.
  • Hvis du har fået bleget tænder inden for det seneste år.
  • Hvis vi vurderer, at syreskader på tænderne eller andre særlige biologiske forhold gør, at behandlingen vil skade dine tænder. Vi lægger vægt på at vurdere dette på forhånd, så vi ikke skader dine tænder.
  • Hvis du i forvejen har så hvide tænder, at det vurderes, at tandblegning slet ikke vil have nogen effekt. Hvis behandlingen ikke med stor sandsynlighed vil kunne gøre tænderne hvidere, er der ingen grund til at udføre behandlingen.
+Før din behandling

Før tandblegning vurderer vi, om dine tænders emalje er egnet til behandlingen, og om andre behandlinger er nødvendige for det bedste resultat. Vi påbegynder ikke behandling, hvis dine tænder ikke er egnede til blegning.

  • Er der f.eks. syreskader, kan det være en dårlig idé at blege tænderne.
  • Vi pudser dine tænder af.
  • Vi tager aftryk af dine tænder og fremstiller et sæt individuelle blegeskinner som passer til dine tænder, mens du er på klinikken.
  • Derefter påføres den blegende gel i skinnerne og de placeres på tænderne.
  • Du modtager mundtlig og skriftlig instruktion i brug af skinner og gel.
  • Derefter foregår behandlingen hjemme hos dig selv, i to timer om dagen i ca. 14 dage.
+Efter din tandblegning

Her kan du se nogle af de spørgsmål, vi har modtaget angående tandblegning og hvide tænder sammen med de svar, klinikkens tandlæger har givet.

Hvor hvide bliver mine tænder?
Det vil altid være individuelt, hvilket resultat man opnår med tandblegning. Tænderne bliver dog normalt ikke hvidere, end de har været på et tidligere tidspunkt i livet.

Det afhænger bl.a. af, hvilken tandfarve man er født med og mængden af farvede fødeemner, man tidligere har indtaget. Har du relativt lyse tænder i forvejen, vil de måske kun blive få nuancer hvidere efter en tandblegning. Er dine tænder derimod meget gule, vil forskellen efter blegning typisk være større. Tandblegning farver ikke tænderne ­­‒ behandlingen mindsker de misfarvninger (farvestoffer), som med tiden er trængt ind i tænderne.

Kan fyldninger og kroner bleges?
Det er kun tandemaljen, der kan bleges. Det vil sige, at fyldninger, kroner og blottede tandhalse ikke bliver lysere. Mørke misfarvninger som følge af tidligere huller i tænderne bleges heller ikke, men man kan vælge efterfølgende at få fjernet disse og lagt plastfyldninger i stedet (spørg evt. en af klinikkens tandlæger).

Hvornår kan tandblegning gentages?
Vi fraråder at man bleger tænderne meget hyppigt. Du kan tidligst få genbleget dine tænder med en hel tandblegning efter et år, men det vil oftest ikke være nødvendigt i de første 2-3 år.

Kontakt os vedr. tandblegning
Du er velkommen til at ringe, hvis du har nogle spørgsmål vedr. tandblegning og hvide tænder.

Du kan bestille tid via telefon 3834 2421, ved at benytte vores formular til højre (sæt kryds i ‘Tandblegning’) eller bestille tid online.

+Makeover med dine egne tænder

Tandblegning kan ændre dine tænder markant. Har du skæve fortænder, som du ønsker rettet, er det en mulighed at kombinere tandblegning med Inman Aligner.

Mange typer af skæve tænder (i fronten af munden) kan nu rettes med det nye Inman Aligner system på 6-16 uger. Det optimale resultat opnåes, når tandblegningen udføres efter tandretningen.

På billedet ses et tandsæt før og efter tandblegning kombineret med Inman Aligner.


Læs mere om Inman Aligner