Implantater

Altid i samarbejde med specialister

Tider alle ugens syv dage

Vi har tid når du har fri - book her

Har du akut smerter?

Ring og vi finder en akuttid til dig

Priser og finansiering

Beregn ca. pris samt se tilskud

Føl dig tryg og smertefri

Vores personale har fokus på dig

Implantater i højeste kvalitet

Implantater åbner mulighed for at genetablere tænder, når en eller flere tænder mangler eller er ustabilt funderet. Et implantat både ligner og kan bruges som en naturlig tand.

Når det kommer til implantater, bør man ikke gå på kompromis med kvaliteten. Det handler om at vælge den mest driftsikre model, som holder i mange år. Vi benytter implantatsystemet Straumann, som er blandt de bedst dokumenterede systemer, der eksisterer. Selve det operative indgreb henviser vi typisk til de førende specialister (kæbekirurger), som har størst viden og erfaring med netop implantatbehandlinger. Er der tale om relativt simple implantatoperationer, kan vi også tilbyde behandlingen udført af vores egne tandlæger.

Vi tilbyder implantater i højeste kvalitet i samarbejde med danske kirurgiske specialister.

Om implantater/tandimplantater – “nye tænder”

Et implantat er en kunstig fastsiddende tandrod. Et tandimplantat er en permanent (fastsiddende) erstatning for en manglende tand, når en bro eller en krone ikke er en mulig eller optimal løsning.

Implantater kan også fungere som et stabilt alternativ til en aftagelig protese. Et implantat består af en titaniumskrue, som udgør en kunstig tandrod, hvorpå der fastgøres en “krone”, dvs. en tand af f.eks. metalkeramik eller en fuldkeramisk krone. En sådan kunstig tand kan tilpasses de øvrige tænders udseende og form, så resultatet stort set svarer til, at man får en ny tand.

 

+Fordele ved tandimplantater
  • Fungerer som naturlig tand: Et implantat med krone fungerer som en naturlig tand. Man kan tygge sin mad ligesom med naturlige tænder.
  • Naturligt udseende: Æstetisk ligner implantattænder naturlige tænder. I dag kan implantater laves på en måde, så tænderne ser naturlige ud.
  • Føles som naturlig tænder: Et implantat opleves som en naturlig tand i modsætning til f.eks. aftagelige proteser, som kan genere på mange måder.
  • Implantater kræver typisk ingen særlig renholdelse ud over, hvad en almindelig tand kræver.
  • Kroppen integrerer aktivt implantatet i kæben via naturlige biologiske processer. Implantater i god kvalitet holder typisk i mere end 30 år.

Samlet set svarer implantater stort set til, at man får nye holdbare tænder. At få nye tænder medfører typisk en markant forbedring af livskvalitet i det daglige.

+Årsager til behov for implantater

Der kan være flere grunde til, at man har brug for et implantat. Hyppige årsager til de manglende tænder eller svækkede tandrødder er paradentose, ulykker eller caries.

For nogle vil et implantat kunne erstatte en enkelt manglende tand. For andre vil implantater kunne erstatte flere manglende tænder. Sammen med broer kan implantater erstatte en hel tandrække i over- eller undermunden.

På den måde er det muligt at opnå et helt nyt tandsæt, som sidder godt fast, og som fungerer og ser ud som naturlige tænder.

+Løse tænder hos ældre – et spørgsmål om et godt helbred?

Især mange ældre mangler tænder eller har meget løse tænder, som man ikke kan tygge med. Dette begrænser som minimum livskvaliteten, og det kan i sidste ende også spille en rolle for, hvor længe man lever. Mangler man næring, svækkes kroppen.

Når man ikke kan spise den mad, man holder af, får man ikke lyst til at spise lige så meget. Når man spiser mindre, får man tilført mindre næring. Den flydende eller bløde mad, man stadig kan spise, er typisk også meget mangelfuld ernæringsmæssigt. Får man ikke tilstrækkelig meget mad indenbords, har man ikke så meget energi til at bevæge sig. Når man bevæger sig mindre, bliver man mindre sulten. På den måde kan det blive en negativ spiral. Det kan starte med, at man mangler tænder eller har løse tænder. Det kan let ende med manglende motion og deraf en generelt svækket krop samtidig med en alt for ringe ernæring.

Det er derfor meget vigtigt, at alle ‒ ikke mindst ældre ‒ har tænder, som man kan bruge til at tygge den mad, som man kan lide. Implantater er ofte en oplagt mulighed i denne forbindelse.

Det er ofte den optimale løsning ved erstatning af manglende eller løse tænder, men der findes også billigere alternativer. Hvis behandling med implantater er uden for økonomisk rækkevidde, er det fornuftigt at se på andre løsninger. Tal med din tandlæge om, hvilke muligheder du helt konkret har for at få nogle tænder, som kan bruges til at tygge den mad, du holder af.

+Hvad koster et implantat?

Prisen på et implantat afhænger af flere faktorer, bl.a. hvor god knoglens kvalitet er der hvor implantatet skal sidde. Hos nogle vil det være nødvendigt at bygge knoglen op først, for at sikre et langsigtet holdbart resultat. Der udarbejdes derfor et overslag ud fra en individuel vurdering af dit tandsæt.
Vi har valgt at have et samarbejde med nogle af de dygtigste specialtandlæger i kæbekirurgi i Danmark, for at sikre vores patienter det bedste og mest holdbare resultat.

Ved flere implantater er det ofte muligt at opnå rabat på implantaterne eller implanatkronerne. Før behandling vil du modtage et skrifteligt prisoverslag, hvor du mere eksakt kan se hvad det vil koste dig.