|
Side 2 af 8

Garanti på tandblegning
Resultatet af en tandblegning er altid individuelt og man kan derfor ikke sige noget om på forhånd, hvilken præcis farvenuance det er muligt at opnå for den enkelte. I nogle tilfælde er der tale om ret markante forandringer, i andre tilfælde er det mindre markant.
Men hvis tandblegning med Beyond Whitening Solution, udført på vores klinik, skulle være uden synlig virkning er behandlingen dog gratis. Det vil sige, at vi garanterer at der er en synlig effekt efter blegningen, ellers er den gratis!
Tændernes farve påvises/kontrolleres før og efter blegningen ved hjælp af Vita-farveskalaen. Hvis der ikke kan ses nogen forskel efter tandblegningen gives pengene retur.
Eftersyn og afpudsning af dine tænder er inkluderet i prisen på en tandblegning For at opnå det optimale resultat af behandlingen, pudses dine tænder før blegning. Et generelt tjek af tænderne og afpudsning er inkluderet i vores pris på tandblegningen. Er tandblegning forsvarligt for mig? Klinikkens tandlæger og tandplejere vurderer altid før behandlingen om blegning vil være sundhedsmæssigt forsvarligt for den enkelte. Ubehag i forbindelse med tandblegning Hos nogle kan der optræde isninger i tænderne ved tandblegning. Dette er almindeligt ved behandlingen. For enkelte kan der også optræde isninger efter behandling i nogle få dage. Dette vil da være noget forbigående.
I følgende tilfælde bleger vi ikke tænder:
- Hvis du er gravid eller ammende.
- Hvis du er under 18 år.
- Hvis du har fået bleget tænder inden for det seneste år.
- Hvis vi vurderer at syreskader på tænderne, eller andre særlige biologiske forhold gør, at en eventuel tandblegning vil skade dine tænder. Vi lægger vægt på at vurdere dette på forhånd, så vi ikke skader dine tænder.
- Hvis du i forvejen har så hvide tænder at det vurderes at tandblegning slet ikke vil have nogen effekt. Hvis tandblegning ikke med stor sandsynlighed vil kunne gøre tænderne hvidere er der ingen grund til at udføre behandlingen.
<< Forrige - Næste >>
|