Tandlæger Nyheder Ny tandlæge - skifte tandlæge

Ny tandlæge - skifte tandlæge

Udskriv Email

Ny tandlæge? Du kan frit skifte tandlæge i Danmark.

Alle danskere kan frit vælge hvilken tandlæge de ønsker at gå hos. Man er heller ikke bundet til et bestemt by eller landsdel hvis man ønsker at skifte tandlæge. Har du brug for en tandlæge i København / Kbh / Frederiksberg er du velkommen.

 

 

Sådan foregår tandlæge-skift 

Hvis man ønsker at skifte fra en tandlæge til en anden, indhenter den ny tandlæge journal og røntgenbilleder fra din tidligere tandlæge.

For at den nye tandlæge kan indhente journalmaterialet skal patienten give sin tilladelse til det.

 

Hold fast i din tandlæge når du er tilfreds

Du kan skifte tandlæge som du vil, det er din ret. Men har du først fundet en tandlæge du er glad for er det omvendt en god ide at vælge at holde fast.

På den måde kan tandlægen lære dig godt at kende og omvendt. Selv om en ny tandlæge får al journalmateriale og røntgenbilleder fra den gamle tandlæge, vil en tandlæge man har gået hos i nogle år kende dig og dine behov bedre end en ny tandlæge typisk vil kunne. 

Som patient med tandlægeskræk er det særdeles vigtigt at komme ind i et stablit forløb med en behandler man har tillid til. 

 

Tal med din tandlæge om hvad du foretrækker

Er du ikke tilfreds med noget hos en tandlæge er det som regel en god ide, at forsøge at få en snak med tandlægen elelr klinikken om det, istedet for automatisk at skifte med det samme. Det er både i din interesse som patient og i behandlerens egen interesse. Måske kan andre patienter endda også få glæde af det, som du fortæller din tandlæge. Men det forudsætter naturligvis at du har tilid til din tandlæge og at din tandlæge er villig til at lytte til hvad du siger. Er han eller hun slet ikke lydhør, eller har du mistet tilliden fuldstændigt er det oplagt, at se sig om efter en anden tandlæge.

 

Du kan skifte internt hvis du foretrækker det.

Da vi behandler mange angste patienter og det er særligt vigtigt for en angst patient, at vælge den behandler man har mest tillid til, har vi på vores klinik en aftale behandlerne imellem. Enhver patient skal kunne skifte til en anden tandlæge på klinikken, hvis man af en eller anden grund ikke synes, at kemien passer optimalt med den første tandlæge eller tandplejer man kommer ind til. Den tandlæge som passer supergodt til én patient, er ikke nødvendigvis en tandlæge som også passer optimalt til en anden patient. 

 

Frygt for tandlæger - gode råd ved angst for tandlæger

40% af den danske befolkning har tandlægeskræk. Her er 8 gode råd:

1) Der er forskel på tandlæger. Vælg en tandlæge du har tillid til og som er vant til at tage hensyn til tandlægeskræk.

2) Mød op til de aftalte tider.

3) Mød op så udhvilet og afstresset som muligt. (benyt afslapningsteknikker)

4) Du kan tage en ven med til ind til din tandlæge.

5) Fortæl tandlægen før behandling at du føler dig utryg ved tandlægebesøg.

6) Snak med tandlægen om pauser og aftal at du kan stoppe behandlingen undervejs.

7) Spørg til priser og andre konkrete ting du er usikker på før behandling.

8) Lyt f.eks. til afslappende musik under behandling.

 

Se spørgsmål og svar om tandlægeskræk her

Udvalgte Nyheder

Loft over egenbetaling til sjældne tandsygdomme

Regeringen har nu vedtaget at der skal være et loft over egenbetalingen, ved behandling af en række sjældne tandsygdomme. 

For hele 39 sjældne medfødte sygdomme som giver alvorlige problemer med tænderne vil der fra 2012 være et loft over egenbetalingen på 1.725 kr. Udgifter over dette beløb betales efter nærmere regler af det offentlige. Dermed vil der fremover være sat en grænse for, hvor stor tandlæge-regningen kan blive, som følge af disse udvalgte sygdomme.

Der er på finansloven ialt afsat 88 millioner kroner over fire år, til tilskud til tandbehandlingerne. Dvs 22 miliioner pr år.