Holder politikerne hvad de lover denne gang, eller vil de igen svigte patienter inden for tandområdet? Lige nu tyder alt desværre på det sidste.
Der har ikke været mangel på valgløfter ved dette valg, når det gælder øget tilskud til tandbehandling. Øget tilskud til tandbehandling har politikerne lovet flere gange før, men ved dette valg blev det et mere centralt tema end ved tidligere valg. Aldrig før er der givet så tydelige løfter om øget støtte til tandbehandlinger og derfor var der grund til en vis optimisme.
Desværre tegner der sig nu et billede af, at det igen bare var varm luft og at politikerne faktisk slet ikke er villige til at prioritere patienter indenfor tand-området, selv om det er en urimelig og uhensigtsmæssig forskelsbehandling af disse patienter, i forhold til patienter med skavanker andre steder på kroppen end lige netop munden.
|
|
|