Blegning af tænder - hvidere tænder |
|
|
|
Blegning af tænder bliver stadig mere udbredt. I de senere år er det blevet mere almindeligt at realisere sit ønske om hvidere tænder. F.eks. vælger mange brudepar at få bleget tænder før brylluppet, så tænderne ser hvide ud på bryllupsfotoet.
Hvidere tænder ønskes
I USA har tandblegning for at opnå hvidere tænder længe været en af de mest efterspurgte tandbehandlinger. Den tendens er tilsyneladende nu også ved at slå igennem herhjemme. Blegning af tænder er langt fra noget som kun er forbeholdt filmskuespillere og tvstjerner. Uanset hvad man måtte mene om kosmetiske tandbehandlinger som tandblegning er det et faktum at de både bliver mere og mere efterspurgt og mere udbredt i praksis.
I dag er der professionelle metoder som er tilgængelige hos tandlæger, og mange ser en fordel i at optimere deres fysiske fremtræden hvor det er muligt. Blegning af tænder er dog langt fra den eneste kosmetiske tandbehandling som er blevet "normal". Mange betragter det således idag som en selvfølge, at tandfyldningerne skal være hvide og dermed næsten usynlige (dvs. af plast) frem for synlige (af sølv).
Ønsket om hvidere tænder er altså ikke et helt særligt fænomen, men noget som naturligt indgår i en mere generel tendens, hvor tandlægen ikke længere kun forebygger og behandler tandsygdomme, men også medtænker patientens æstetiske ønsker i behandlingen.
Læs meget mere om hvide tænder her.
|