Kroner og broer

 

 

Den naturlige tandkrone er den synlige del af tanden, dvs. den del af tanden der går op over tandkødet.  

Hvis omtrent 50 pct. eller mere af den oprindelige tandkrone mangler, vil det typisk være nødvendigt, at tandlægen fastgør en kunstig krone rundt om den naturlige tandkrone for at beskytte og bevare resten af den naturlige tand. 

Samtidig genvindes tandens funktion, og den bliver typisk også pænere med den nye krone på.
 

Sidsel taler med patient high - cut


Kvalitet

Vi står altid inde for vores arbejde.

 Samarbejde med nøje udvalgte tandteknikere som leverer den bedste kvalitet.

 Helkeramiske kroner, metalkeramiske kroner, fiberforstærede plast-kroner, samt onlays.

 Minimum fem års garanti på alle kronearbejder.

 Udføres af danske tandlæger, som lever op til Tandlægeforeningens krav om løbende efteruddannelse.
 

Økonomi

 Helkeramisk krone (eller bro pr. led) fra kr. 5.450,-.

 Metalkeramisk krone (eller bro pr. led) fra 3.800,- 

 Vi giver dig altid et skriftligt prisoverslag før større behandlinger. 

 Mulighed for rabat ved flere kroner eller broer.

 Få desuden op til kr. 1.800,- i tilskud til kronebehandling via Sygeforsikringen "danmark".

 

Metalkeramiske kroner

En metalkeramisk krone er en slags hætte, som omgiver og beskytter den oprindelige tandkrone. Hætten består af en kerne af metaller, og udenpå er påbrændt en kappe af keramisk materiale. Det keramiske materiale tilpasses farvemæssigt, så tanden kommer til at ligne de øvrige tænder. 

 

Helkeramiske kroner og kroner i fiberforstærket plast

Kroner kan også fremstilles i en helkeramisk version, dvs. hvor også kronens kerne primært er lavet af keramisk materiale. Denne type krone kan i visse situationer have nogle særlige kosmetiske gevinster i form af øget farvespil. Ikke mindst ved fortandskroner kan det i nogle tilfælde være en fordel.

Kroner i fiberforstærket plast kan have den fordel at de er skånsomme i forhold til de øvrige tænder og "biddet", da denne kronetype er noget blødere i materialet end de øvrige kronetyper. Plastkronernes hårdhed minder mere om tændernes naturlige hårdhed, og belaster derfor ikke de øvrige tænder på samme måde som de hårdere kronetyper.

 

Onlay i stedet for krone?

Har du behov for en krone, bør du overveje muligheden for at få lavet et onlay i stedet. Et onlay bevarer mere af den raske del af tanden, og desuden mindskes risikoen for en senere rodbehandling.

❯ Læs mere om behandling med onlays her

 

Funktion og æstetik

Klinikkens tandlæger samarbejder med udvalgte tandteknikere, som leverer en høj kvalitet på kroner og broer: 

❯ Dygtige teknikere og tandlæger = pålidelighed og funktionel kvalitet

Vores kroner og broer tilpasses nøje, og vi tilstræber en optimal farvelighed i forhold til det øvrige tandsæt. Dette er særligt vigtigt, når der er tale om tænder, som er meget synlige, f.eks. i fronten af munden. Vi tilstræber at få kroner til at ligne de tænder, som omgiver kronen, så man ikke lægger mærke til, at der er tale om en kunstig krone.

❯ Høj æstetisk kvalitet = tænder der ligner tænder



 

Rabat når der er behov for flere kroner

Ved større behandlinger kan der i nogle tilfælde aftales en mængderabat, f.eks. hvis det er nødvendigt at lave flere kroner. Jo flere kroner der kan forberedes og cementeres i én arbejdsgang, des mere tid sparer tandlægen med arbejdet. 


Få et overslag

Du er altid velkommen til at komme ind til os og få et overslag, så du kan se, hvad vi kan tilbyde dig og hvad det vil koste at få lavet det, som der er behov for.
 


Vidste du det om kroner...

Det at fremstille den æstetisk set optimale krone, dvs. en krone som i høj grad ligner de andre tænder, er lidt af en kunst. Der er derfor også forskel på de tandtekniske laboratoriers arbejde og på den pris, tandlæger betaler til teknikeren for dette arbejde. Nogle teknikere gør sig særligt umage (og bruger mere tid), og tager af den grund mere for deres arbejde end andre. En ret betydelig del af en krones pris kan gå til den tandtekniker, som fremstiller kronen.

Udenlandske teknikere er typisk billigere, fordi arbejdslønnen mange steder i udlandet er meget lavere. Derfor kan man spare penge, hvis tandlægen vælger en udenlandsk tekniker til sit kronearbejde. Men til gengæld er der typisk ikke helt den samme garanti på kronen. Og hvad æstetik angår har en dansk tekniker typisk også bedre mulighed for at levere det allerbedste job. 

Valget står altså imellem billigere pris versus optimal æstetik (+ evt. en bedre garanti). Da der er stor forskel på patienters præferencer og økonomiske formåen, kan vi hos GladTand tilbyde forskellige kroneløsninger til forskellige priser.  

Uanset hvilken løsning man vælger, står vi naturligvis inde for, at den grundlæggende kvalitet er i orden. Vi har valgt en leverandør af udenlandske kroner, som har en kontrolprocedure, hvor indholdet af metaller i leverede kroner systematisk kontrolleres via stikprøver. Det giver en sikkerhed for, at kronen faktisk indeholder de metaller, som den skal indeholde. 






 

 
logo
Gladtand.dk er medlem af co2 neutralt website
tandlaege-foreningen