|
At holde en god hygiejne er særdeles vigtigt på en tandlægeklinik. Er hygiejnen ikke i orden kan det gå ud over patienters helbred. Desuden kan det gå ud over personalets eget helbred. Der er derfor flere rigtigt gode grunde til at vi prioriterer hygiejne særligt højt.
- Vi har faste procedurer som sikrer, at hygiejnen især er i orden, bl.a. vedr. renholdelse af instrumenter som er i kontakt med patienter.
- Vi har faste procedurer vedr. renholdelse af hænder, brug af handsker og andre ting som kommer i kontakt med en patient.
- Mellem hver patient rengøres alt der kan have været i kontakt med en patient.
- Vi bruger engangsartikler hvor det er muligt, for at udelukke at flere patienter er i kontakt med samme emne.
- Klinikken er udstyret med topmoderne maskiner til renholdelse af udstyr i vores sterilisation, bl.a. dental opvaskemaskine og autoklave.
- Vi har en arbejdsmæssig opdeling på vores tandlægeklinik, som understøtter en god hygiejne: Eksempelvis færdes de personer som arbejder i sterilisationen normalt ikke i behandlingsrum, og omvendt færdes de personer som arbejder i klinikrum normalt ikke i sterilisationen. Denne adskillelse er noget som muliggøres via klinikkens størrelse og som betyder at det er nemmere i det daglige at holde en optimal hygiejne.
- Hele klinikken, inklusive behandlingsrum rengøres desuden efter hver arbejdsdag.
- Hele klinikken har gennemgået et systematisk hygiejnekursus.
- Units (tandlægestolene) er moderne og udstyret med rensningsanlæg med desinficerende væsker som køres igennem unittens dele.
- Kimtal i units måles og kontrolleres af et uvildigt analysebureau.
Klinikken tager således hygiejne meget seriøst og det er tænkt ind i arbejdsgange og indretningen af klinikken.

|